Books / fiction for children / roman


Description


Kan du gætte, hvordan Alfa narrer den frække Milo?

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 15. Apr. 2011

By

By

Bodil Pedersen

d. 15. Apr. 2011

Alfa-bøgerne henvender sig til begynderlæsere, fra 6-8 år. Bøgerne er udviklet til materialet Skrivevejen, men kan anvendes selvstændigt. På omslagets inderside findes anvisninger til den voksne.

De bygger i høj grad på gættelæsningsprincippet. Handlingen i de ultraenkle, små historier handler om hovedpersonen Alfa i forskellige situationer, hvor læseren skal gætte slutningen. Han er en tegneserieagtig figur - altid i gang med nogle aktiviteter. Teksten bygges op omkring et grundord og en ordliste med dets rimord. Den består typisk af en enkelt sætning pr. side og evt. talebobler. Der er anvendt en del gentagelser og lydrette ord, hvilket støtter læseprocessen. Lix-tal på 4-8. Med helsidesillustrationer i pang-farver. Der findes kopiark og vejledning på forlagets hjemmeside.

I 2007-2008 udkom de første 5 Alfa-bøger fx Alfa til VM, de nye 5 er konstrueret efter samme koncept. Ønsker man mere historie, flere identifikationsmuligheder, mere humor med samme lixtal kunne Otto-bøgerne af Rune Fleischer fx Otto på den øde ø 2009, eller Bella-bøgerne af Per Østergård fx Så er det nok, Bella 2010, være en idé.

Måske burde bøgerne vurderes sammen med det øvrige materiale for at yde dem fuld retfærdighed. Efter min personlige opfattelse appellerer en letlæsningsbog/begynderlæsning bedst til barnet, hvis den ikke blander tekst til barn og voksen. De farveglade, overkommelige og inspirerende hæfter med den spøjse hovedfigur kan anvendes til læsetræning i 1. klasse.