Books / fiction for children

Alfas sofa


Reviews (1)


The libraries' assessment

2007

By

By

Ingrid Martlev

2007

Alfabøgerne er til den allerførste læsning alene eller med hjælp, hvor illustrationerne gør det muligt at gætte teksten. Bøgerne er udviklet til materialet Skrivevejen, men kan godt anvendes selvstændigt.

Bøgernes handling er meget enkel. I Alfas sofa præsenteres Alfas familie. I Beta skal Alfa passe sin lillesøster Beta, mens mor er i Føtex. I Alfa passer Beta, skal Alfa også passe Beta og i Kan du gætte hvad jeg fik får læseren et spørgsmål på højre side og løsningen, der rimer, på næste venstreside. I Min dagbog fortæller Alfa, hvad han lavede hele ugen. Man kan sige, at de farverige sjove illustrationer bærer handlingen. Personerne er en krydsning af rumvæsener og dyr, der helt sikkert vil appellerer til de små læsere. Sproget er meget enkelt og sværhedsgraden opgives i let-tal, der ligger mellem 7 og 11. På indersiden af forsiden er der forslag til læsemetoder.

Disse bøger er absolut blandt de bedste jeg har set til "gættelæserne" eller de allerførste læsere. Der er udgivet andre bøger om livet i en familie, men denne familie er ikke mennesker.

Bøgerne er beregnet til læseindlæring i skolen eller i hjemmet, hvor man kan følge rådene på første side. De appellerer til medlæsning sammen med en voksen, men de kan også læses alene. Illustrationerne bærer handlingen, som på grund af den minimalistiske tekst næsten ikke findes. Men man mærker det ikke på grund af de fine illustrationer. Anbefales fra 6 år.