Books / fiction for children

Alfons leger med ord


Description


Billedbog. Alfons er vild med ord og bogstaver. Han klipper ord ud af avisen, bager bogstavkager og hjælper far med at skrive huskeliste. Og så rimer han og leger ordlege med far.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 21. Sep. 2012

By

By

Bo Knudsen

d. 21. Sep. 2012

Begrebsindlæring med den kendte og elskede Alfons Åberg for de ca. 4-6-årige. Fine forsider.

Bløde værdier og mellemmenneskelige relationer er de begreber, jeg mest forbinder med Alfons. Men nu er han blevet mere aktiv indenfor den mere konkrete begrebsindlæring omkring tal, bogstaver og forholdsord. I Alfons leger med ord klipper han bogstaver ud af aviser, rimer, bager bogstavkager og skriver huskeliste. I Alfons leder her og der er hans bil blevet væk, og mens han leder under, over, i, mellem osv. kommer vi omkring de væsentlige forholdsord. Det er ikke bogstav- og begrebsindlæring for begyndere, men inspiration for de ældre billedbogslæsere, inden de skal i skole. Med mængden af bøger om ord og bogstaver, skulle man tro, at emnet var dækket ind. Men faktisk er der ikke så meget, der appellerer til sprogleg inden egentlig læseindlæring, og endnu mindre om forholdsordene.

Alfons og hans far ligner sig selv, og streg og tone er som i de tidligere bøger. Som det også ses i Alfons og tallene, 2011. Emnemæssigt ligger bøgerne tæt på fx Spiloppen i koppen, 1999, og Peter Pedals alfabetbog, 2009.

Bøgerne her vil finde en naturlig plads i billedbogskrybben ved siden af de andre Alfons Åberg-bøger.