Film / fiction for children / tegnefilm

Alice i Eventyrland (Ved Toshiyuki Hiruma Takashi)


Description


To børn læser eventyr i en seng og hopper så på eventyrtoget, der er fyldt med gode historier om for eksempel pigen Alice, som drømmer sig til et mærkeligt land befolket med sære væsner! For eksempel en meget travl kanin med tøj på!

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 19. Nov. 2012

By

By

Ulrich Breuning

d. 19. Nov. 2012

Fri Timen, Volume 1 består af tre tegnefilm, som alle er klassikeradaptioner: Alice i eventyrland (1995), Klokkeren fra Notre Dame (1996) og Tornerose (1995). Filmenes enkle formsprog og understøttende speak er tillempet mindre børn (fra cirka 5 år), selv om handlingen i Klokkeren fra Notre Dame på trods af en lykkelig slutning appellerer til en lidt ældre aldersgruppe.

To børn læser eventyr i en seng og hopper så på eventyrtoget, der er fyldt med gode historier om fx pigen Alice, som drømmer sig til et mærkeligt land befolket med sære væsner! Eller om den pukkelryggede klokker, der må gå så gruelig meget igennem, før han finder lykken sammen med en smuk sigøjnerpige! Eller om prinsesse Tornerose, som af en ond fe får en dåbsgave, som betyder, at hun må sove i hundrede år omgiver af en tjørnehæk! Med fælles vignet, sødladne sangnumre og alvidende fortæller samt samme noget sparsomme animation (alle film er instrueret af Toshiyuki Hiruma Takashi) får de forskellige historier et ensartet præg.

De tre fortællinger af henholdsvis Lewis Carroll, Victor Hugo og Charles Perrault har været filmatiseret flere gange. Men værkerne er i filmversion nærmest synonyme med navnet Walt Disney. Animationsgiganten har skabt helt anderledes ambitiøse og teknisk virtuose nyklassikere i henholdsvis 1951, 1996 og 1959. Fri Timen er konceptmæssigt en tro kopi af Eventyr Timen.

Meget stillestående, stereotyp animation, og der findes langt bedre udgaver.