Ligesom Carrolls klassiske roman, henvender denne tegneserieudgave sig både til børn og voksne. Den lidt mørke billedside vil nok hovedsageligt appellere til lidt større børn.
Lewis Carrolls Alice i eventyrland eksisterer efterhånden i en næsten endeløs række af oversættelser, film og fortolkninger, og der er velsagtens tale om en af de mest klassiske børnebøger, der nogensinde er skrevet. Denne tegneserieudgave er en meget tekstnær fortolkning, der bibeholder Carrolls skæve sprog og nonsensfortællingens galskab. Den unge Alice følger også denne gang efter en talende kanin ned i et hul i jorden og befinder sig pludselig i et skævt eventyrland, hvor drømmelogikken hersker. Da tegneseriens tekst lægger sig tæt op ad Carrolls er det især på billedsiden at denne nyfortolkning skal finde sin eksistensberettigelse. Visuelt set er værket ret moderne, hvilket både kan ses i den måske lidt for rene farvelægning og i den opfindsomme sideopbygning. Alice selv skildres som en mere moderne heltinde, der har flere ting tilfælles med hovedpersonen i Neil Gaimans roman Coraline, der på mange måder også er en fortolkning af Carrolls bog. Det er spændende at nyfortolkningen af Alice opnås næsten udelukkende igennem tegningerne.
Carrolls roman har som nævnt været genstand for mange fortolkninger igennem årene. Skaberne af denne tegneserie er ubeskrevne blade på det danske marked.
Historien er så god, som den altid har været, og denne fortolkning er både klassisk og moderne.