The libraries' assessment
d. 8. Oct. 2010
By
By
Niels Nobel-Jørgensen
d. 8. Oct. 2010
Selv om denne film af Arthur Penn ikke står helt så stærkt, som da den kom frem sidst i 60'erne, så er det bestemt stadig en fin og charmerende lille film. Nok især for de lånere, der selv husker tiden eller er fascineret af periodens banebrydende musik og ungdomskultur.
Denne på mange måder lidt for enkle og spraglede film har folkesangeren Arlo Guthrie som omdrejningspunkt og bygger på hans hitsang Alice's restaurant massacree. Arlo (spillet af ham selv) skal snart på session, men vil prøve at undgå militærtjeneste og vietnamkrig. Filmen følger ham i denne periode: faderens sygdom og samværet med alle vennerne - ikke mindst ægteparret Ray (James Broderick) og Alice. Alice er en af historiens nøglefigurer - en kærlig, varm og følsom pige (overbevisende spillet af Pat Quinn). Mange af personerne søger efter et ståsted i livet, og under den ofte løsslupne, lette og varme hippieagtige stemning lurer døden, krigen og komplicerede kærlighedsforhold. En film hvor humor, satire og alvor fint underbygges musikalsk af Arlo Guthrie, Pete Seeger og Joni Mitchell.
Arthur Penn var en af 60'ernes og 70'ernes helt store instruktører, der bl.a. leverede mesterværker som Bonnie and Clyde. Denne her har kun få lighedspunkter med hans andre film. Moderne pendanter til den er film som Away we go og Across the universe.
En både flagrende, tyndbenet og charmerende lille film med en del kostelige scener og god musik. Det er dog især som tidsbillede, den har sin styrke.
