Books / nonfiction / tegninger

Alices aroma atlas


Description


Alice Østerbøgs tegninger med korte humoristiske fortællinger til hver enkelt tegning af Ib Høy Hansen.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 7. Oct. 2008

By

By

Carsten Güllich-Nørby

d. 7. Oct. 2008

Relativ smal målgruppe til et sådan mix af kortprosa og tegninger, men bør kunne formidles lidt bredere til både lyriklæsere og i øvrigt kunstnerisk interesserede.

Mix af kortprosa og tegninger samlet i et kunstnerisk udtryk. I forordet skriver tegneren Alice Østerbøg bl.a.: "Nå, men så var der en dag, jeg tænkte. Min gode ven Ib kan sikkert sparke dem i gang med sin krøllede fantasi. Så jeg sendte ham et par tegninger..." Resultatet af dette samarbejde er denne anderledes bog. De små enkeltsiders illustrationer i farver følges af en beskrivende tekst, og mens man søger at dechifrere illustrationen følger teksten læseren behørigt på vej. Et godt eksempel er side 54-55, hvor 2 mænd smilende står overfor hinanden. Den ene rækker en proportions-forvreden hånd mod sin samtalepartner. Teksten kalder de to for "gemytlige guttermænd", måske en munk og en mafioso, eller "Paven af Rom og Godfather". Eller afsluttende illustration af en mand med sutsko, der af villige hænder "hjælpes" i et sort hul eller måske en gryde. Den kommenterende tekst lyder bl.a.: "Han må være den allersidste af en slags, for den sorte gryde står parat. Måske den sidste mohikaner? Eller den sidste til at anskaffe en mobiltelefon? Den sidste ryger?".

Kombinationen af tekst og illustration er en klassiker i kunstneriske udtryk, og der findes mange andre, men denne samling fungerer rigtigt godt og tankeskabende.

Fascinerende lettilgængelig lille bog med tekst-kommenterede illustrationer.