Books / nonfiction for children

Alle katte har Aspergers syndrom


Description


Billedbog. Introduktion for børn til autisme og Aspergers syndrom. Ud fra en sammenligning med katte forsøger man med humor at afdramatisere diagnosen.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 2. Sep. 2011

By

By

Pia Petersen

d. 2. Sep. 2011

Bogen om Aspergers syndrom (AS) kan bruges i børnehaven, i skolen og i familien til at skabe forståelse for, hvordan verden opleves af en person med AS. Børn (og voksne) vil have nemt ved at forstå en opførsel som ellers kan synes aparte ved hjælp af denne bog. Kan bruges fra ca. 5 år sammen med en voksen. På forsiden er der en frisk kat som alle aldre bliver fanget af.

Forfatterens lignende bog Alle hunde har ADHD er netop (i august 2011) udgivet af ADHD-foreningen. Over 65 sider bliver læseren ved hjælp af fine fotografier af katte og korte sentenser gjort klogere på hvordan et barn med AS reagerer i forskellige situationer. Bl.a. står der på side 3: "Han kan lide at være sammen med dem, han elsker, men han kan ikke lide at de holder om ham" sammenstillet med et billede af en kat, der ser lidt trist ud. Alt i alt fungerer det godt med sammenligningen mellem et barn med AS og katte. Der er ikke mange ord at forholde sig til, hvilket giver plads til eftertanke og dialog.

Opbygningen med billeder af dyr og korte, sjove sentenser kendes fra gratuleringskort. De fagbøger om AS, der ellers er i bibliotekerne, er for ældre målgrupper end denne bogs.

En superfin bog om AS. Til børn med AS, deres voksne, deres familier, deres kammerater og andre interesserede. Bogen er indbydende og nem at blive klog af. Desuden er den med til at afdække og afdramatisere et handikap som ellers kan være godt skjult.