Forfatteren har skrevet to meget fint anmeldte novellesamlinger i 1984 og 1986, og udsender her sin første roman. I virkeligheden er det en kærlighedshistorie, men dette afsløres ganskelangsomt i bogen. Læreren Louise er indlagt med depression/nervesammenbrud og genoplever da i tankerne kærlighedshistorien. Bogen beskriver rammende Danmark anno 1987: En kærnefamilie (lærere M ogK, 3 børn, hund, kat, parcelhus og køkkenhave), sammenhold og ondskabsfuldhed på en arbejdsplads og generationsproblemer med en 16-årig. Alene her en aldeles dejlig bog. Men den sanselighed, råhedog mystik, som har været styrken i forfatterens tidligere bøger, blomstrer i fuldt flor i historien om den altopslugende lidenskabelige betagelse af kollegaen Lars, som giver Louise nervesamenbrud,da den er slut fordi hun uansvarligt vil svigte sin familie, siger han, eller er han træt af hende? Ved bogens slutning står hun som stærk vinder, skønt arbejdsløs og med et kvæstet familieliv, menmed styrke forfremtiden. En kunstnerisk meget overbevisende bog, med følsomme skildringer af et lidenskabeligt kærlighedsforhold, og vinderens berusende styrkefølelse. På en gang en både følsom ogvoldsom bog - en meget stor oplevelse.