Books / fiction for children / kalenderhistorier

Alle tiders nisse


Description


Julekalenderhistorie sendt i TV2 om rigsarkivar Bertramsen og hans datter Josefine, arkivnissen Gyldengrød og nissen Pyrus, der kæmper mod rationalisering i rigsarkivet og prøver at bevise, at nisser virkelig findes.

Reviews (2)


The libraries' assessment

d. 18. Dec. 2018

By

By

Susanne Thøfner

d. 18. Dec. 2018

Rigsarkivet er atter rammen om årets julekalenderhistorie fra TV2, og vi møder på ny rigsarkivar Bertramsen og hans datter Josefine samt nissen Pyrus og arkivnissen, der nu ikke længere hedderGuttenborg, men Gyldengrød, fordi han er blevet adlet af nisserådet. I år stikker EDB og rationalisering sit grimme hovede frem i rigsarkivet, men heldigvis ender alt godt og romantisk. Med dennerammehistorie lader forf. os springe rundt i skønlitteraturens skildringer af nissen på en underholdende måde. Bogen er en efterfølger til forfs. Alle tiders jul (1995), og det er en fordel, at manhar læst eller set denne historie først. Fysisk fremtræder bogen meget anderledes end sin forgænger, og den er mere iøjnefaldende med et stort farvefoto af Pyrus og hans nye kæreste Kandis påforsiden. Den tydelige tekst er trespaltet og brydes hver dag af et stort farvefoto fra TV-julekalenderen. Teksten er holdt i et glad, dialogfyldt og mundret sprog, der egner sig til oplæsning.Handlingen er fyldt medjulehygge, elementær spænding og amoriner, og den hænger rimeligt godt sammen. En julehyggebog til oplæsning fra 8-9 år.


The libraries' assessment

d. 18. Dec. 2018

By

By

Knud Stadelund (skole)

d. 18. Dec. 2018

TV 2's julekalender, der i 25 kapitler tager tråden op fra sidste år, foreligger her i bogform. Siden sidst er Guttenberg blevet adlet af Nisserådet og hedder nu von Gyldengrød. Pyrus harværet på nisseversitet og har studiekammeraten og nissepigen, Kandis, med hjem. De skal aflevere en opgave efter jul med overskriften "Hvad er en Nisse?" I Rigsarkivet dukker Uffe Spage Andersenop. Han skal rationalisere, evt. lukke arkivet og lægge alle oplysninger ind på computer. Bertramsen og Josefine går igang med at finde informationer om nisser for at bevise, at de eksisterer,således at Josefine kan undgå fyring og Rigsarkivet kan bevares. Disse fælles opgaver for mennesker og nisser bringer dem rundt i både historien og litteraturen. Bl.a. til "Nøddebo Præstegård","Nissen fra Nürnberg", "Peters Jul"og "Elverhøj". Afslutningen skal ikke røbes, men det ender naturligvis godt. Det er igen en hyggelig og morsom parallelhandling, der kombinerer nutidige,historiske og litterære elementer. Dentre-spaltede tekst kan selvlæses fra 5.-6. kl., og den ledsages af farvefotos fra TV-serien. Bogen kan anvendes til selvstændig læsning fra 5.-6. kl. samt tiloplæsning og samtale på mellemtrinnet.