Alle vore huse

Det er A.L.s roman nr. 14 siden debuten i 1966. Med denne omfattende produktion har hun fået et stort og trofast læserpublikum i tale, og det vil heller ikke blive skuffet denne gang. Det erigen en psykologisk skildring af en gruppe mennesker, som på godt og ondt er bundet til hinandens skæbner. Fortælleren, Henrik Riese, er i begyndelsen af 40'erne, uddannet ingeniør, men nu bundettil en kørestol efter en ulykke. Han bor i familiekollektiv med bedstemor og to søstre og deres mænd og alle andre læsser deres sorger og bekymringer af på ham. Da familien er væk på ferie, bliverHenrik passet af en ung sygeplejerske, som han forelsker sig i. Ved historiens slutning venter de barn sammen. Dermed er bogens første del slut, men i anden del afsløres det, at historien eropdigtet, og at Henriks hverdag er meget ensom og at de fleste familiemedlemmer kun eksisterer i hans egen fantasi. Efter Henriks pludselige død kan hans tvillingebroder, Daniel, så fortælle sinversion af de faktiskeomstændigheder. Det er en spændende fortalt krønike - virker dog noget konstrueret med sine mange lag - men er absolut læseværdig og underholdende. Nutidig fortællekunst afgod standard, men uden at være nyskabende i forfatterskabet.

Read the full assessment