Books / fiction / digte

Alt er nyt igen


Description


Digte om at være tæt på livets slutning.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 11. Apr. 2019

By

By

Thomas Olesen

d. 11. Apr. 2019

Digte med levende beskrivelser af en ældre mands forhold til døden, som nok vil slette alt, men samtidig gøre alt nyt igen. Har man døden inde på livet, anbefales disse digte for stoisk ro og oprejst pande.

Torben Olesen (f. 1950) var tæt på at dø af en blodprop i hjertet i 2018. I disse 24 digte er død og alderdom netop det centrale tema. Som kontrast til døden er tempoet højt, som her i første digt, hvor det aldrende jeg er ramt af en blodprop: "Med hovedet i wc tønden / og sprøjtende opkast / brystet spændt i en skruestik / armene lammede // fanget i et pludseligt øjeblik / uden nåde / uden anden tanke end denne pine / denne forløsning". Digtenes indhold udgøres af erindringer om familie og venner, filosofiske betragtninger over livet og døden samt konkrete steder.

Digtene er generelt spændt op ml. kontraster, fx ml. håb og død, ml. livssult og alderdom. Imens visse digte lider under en umotiveret og upræcis skrift og en "tabt tråd", hvor begyndelsespunktet fortaber sig undervejs, er form- og billedsprog generelt levende og fungerer som regel fint. Sproget har således en musikalitet med en glidende, smittende rytme, imens billedsiden er både farverig og mangfoldig med gode tegninger af steder og indtryk. Man mærker, at Torben Olesen også er maler.

Alderdommen tematiseres af flere samtidige (mandlige) digterkolleger - og mere stilsikkert - som Jørgen Leth, Jon Høyer, Klaus Høeck m.fl. Hospitaler og dødsangst ses også hos Klaus Lynggaard.



Information and editions