Efter novellesamlingerne Frygtelige Vera og andre noveller (1986) og De sædvanlige tragedier (1987) udsender Claes Johansen sin første roman. Miljøet er det samme nært futuristiske og ikkedirekte geografisk placerbare, som kendes fra adskillige af novellerne. Allerede som barn beskæftiger Ralph sig meget med kemi, og hans forsøg i hjemmet giver familien store problemer. Han ønskerat fremstille en væske, som gør det enkelte menneske til et erkendende væsen, hvor dyriske drifter ikke eksisterer. På grund af vanskeligheder med forsøgene indstiller han dem. Størstedelen afbogen beskriver kronologisk refererende Ralphs liv, men hvertandet kapitel beskriver i jeg-form Ralphs søster Marthas tanker og oplevelser. Hun sidder næsten totalt lammet på et hospital og er tilslutningen af romanen den officielle fortæller i begge forløb. Som historien skrider frem, bliver det hurtigt klart for læseren, at det er Ralphs opfindelse, som har lammet Martha. Alt hvad der ermuligt er en kraftigadvarsel mod forkert brug af ny viden i lægevidenskabens tjeneste. Romanen er forfatterens mest helstøbte værk, og den vil give ham mange nye læsere. Bogen kan også anbefalessom spændingsbog eller gyserroman.