Books / nonfiction / håndbøger

Alt om akvarier - naturlig pasning


Description


Bogen kommer hele vejen rundt om akvariet i tekst og fotos. Begynderen kan finde alt om indretning og pasning af akvariet samt om de forskellige fisk og planter. Den erfarne akvarist får en uundværlig opslagsbog, hvor han kan finde alt til den daglige pasning. Den store grundbog for alle med akvarier - små som store akvarier.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 25. Mar. 2010

By

By

Søren Møller

d. 25. Mar. 2010

En stor allround akvariebog især for de viderekomne akvarister.

Der startes på traditionel vis med, hvordan man opbygger et akvarium med lys, opvarmning, dekorationer, hvilke redskaber man skal bruge, fodring, sygdomme og opdræt. I et kapitel kommer vi hele verden rundt og besøger levesteder for nogle af vores akvariefisk, som forfatterne selv har besøgt. Herefter beskrives 8 forskellige naturmiljøer, som man kan prøve at genskabe i akvariet: Dansk ferskvand, tropisk flodbred, sandkyst, klippekyst, skovvandløb, brakvand m.fl. Der beskrives over 200 udvalgte fiskearter fra hele verden, og hver art vises på et lille skarpt farvefoto. I et kapitel beskrives og vises 44 udvalgte akvarieplanter. Bogen er i øvrigt rigt illustreret med billeder af tekniske ting samt af fiskebiotoper rundt omkring i verden.

Bogen kan godt bruges af begyndere, fordi den også har de elementære grundbegreber med, men for begynderen findes der mere overskuelige bøger. Herværende bog må være mest for de viderekomne akvarister. Når man sammenligner med en række andre bøger på samme niveau, så supplerer de alle hinanden, fordi udvalget af praktiske idéer og af de fiskearter, som beskrives, altid er delvis forskelligt. Og fx denne bogs kapitel om indretning af et akvarium for danske fisk, ser man ikke særlig ofte beskrevet.

En tæt informations-pakket og rigt illustreret bog, især for de viderekomne akvarister.