Flot, sød og indbydende fagbilledbog om 33 forskellige dyreunger - til højtlæsning for dyreglade børn på 4-9 år.
I billedbogen beskrives 33 forskellige dyreunger - 12 bondegårdsdyr og 21 dyr fra naturen. Der er 2 sider om hvert dyr: en kort tekst, 2 store fotos og en tegnet opgave. Teksten kan fx omhandle dyreungens kendetegn, føde og evner. Til hvert dyr hører et almindeligt foto samt en collage af fotos og tegnede elementer. Den tegnede opgave henvender sig direkte til læseren og er ofte relateret til teksten, fx "Hvilken farve har en girafs tunge?". Den belgiske forfatter Mack har lavet mange andre børnebøger, primært om faglige emner.
Billedbogen giver ganske korte facts om 33 dyreunger. Bogens layout ligner mange af forfatterens øvrige bøger. Personligt synes jeg, det fungerer rigtig godt med de tegnede, naivistiske elementer, som er sat ind sammen med et foto af dyret. Til gengæld fungerer mange af de sammensatte fotoelementer mindre godt. Man kan fx tydeligt se, at hvalpene er indsat ovenpå et foto af halmballer, og at skoen, som den ene hvalp gnaver i, bare er sat bag ved en hvalp med åben mund. Den farverige forside og fængende bagsidetekst sælger bogen supergodt.
Billedbogen ligner meget forfatterens: Den store bog om bondegårdenAlle mulige vilde dyrDyrenes familieliv og Alle mulige vilde dyr. Bent Jørgensens bog Dyrenes familieliv handler også om forskellige dyreunger, men har en lidt længere og mere informativ tekst om hver dyreungeBilledbogen ligner meget forfatterens: Den store bog om bondegården og . Bent Jørgensens bog Dyrenes familieliv handler også om forskellige dyreunger, men har en lidt længere og mere informativ tekst om hver dyreungeBilledbogen ligner meget forfatterens: Den store bog om bondegården og Alle mulige vilde dyr. Bent Jørgensens bog handler også om forskellige dyreunger, men har en lidt længere og mere informativ tekst om hver dyreunge.