Bog oprindelig udgivet i 2000 af afdøde Bell Hooks (Gloria Jean Watkins), der antager, at vi lever i et kærlighedsløst samfund. Hooks viser læserne, at kærlighed er en kraft, der kan få radikal betydning for hele samfundet - også politisk. For voksne engagerede samfundsborgere.
Forfatteren definerer kærlighed ud fra M. Scott Peck som: "Viljen til at udvide sit selv med det formål at nære sin egen eller en andens åndelige vækst." Gennem 13 kapitler gennemgår forfatteren forskellige aspekter af kærlighed eller mangel på samme. Hun inddrager sig selv og andre tænkere. Forfatteren har et feministisk udgangspunkt og drager kritik af patriarkatet og kapitalismen ind i flere kapitler. Bogen kredser blandt andet om, at hvis vi skal blive en kærligere kultur, skal vi afmontere myten om, at overgreb og vanrøgt kan sameksistere med kærlighed. Forfatteren beskriver indgående barndommen som arnestedet for, hvorvidt vi er i stand til at give og modtage kærlighed, og hun er fortaler for en kærlighedens etik.
Oplysende og informativ bog, der balancerer fint mellem det private udgangspunkt og det almene, men med hovedvægten på det almene. Bell Hooks er i den grad inde i stoffet og underbygger sine argumenter med meget forskning. Forfatteren bruger mange amerikanske referencer og skriver af og til, som om bogen kun læses af andre amerikanere.
Forfatteren er inspireret af bøgerne Kunsten at elskeVejen hedder ikke-vold og Vejen hedder ikke-voldForfatteren er inspireret af bøgerne Kunsten at elske og .