Books / nonfiction for children

Alt om undulater


Reviews (2)


The libraries' assessment

d. 30. Nov. 2010

By

By

Lars Larsen

d. 30. Nov. 2010

Grundig bog om at holde undulater. Ifølge forordet er bogen henvendt til alle, der gerne vil holde og passe undulater og især forsøge sig med opdræt.

Forfatteren har 35 års erfaring med undulater og er bestyrer af webstedet "undulatsiderne.dk". I 14 detaljerede kapitler fortæller han om alt fra undulaternes naturhistorie til volierebyggeri, opdræt, foder, udstillinger og sygdomme. Ca. 90 af bogens 224 sider handler om arv, farver og varieteter. På baggrund af Mendels arvelighedslære beskriver han dominante og recessive egenskaber og opstiller komplicerede arvelighedstabeller, der forklarer farvesammensætninger. Der er 40 sider med fyldige forklaringer på valg af foder. Både indkøbte frøblandinger, haveplanter og vilde planter. Alt bliver beskrevet med stort engagement og ledsages af gode farvefotos og instruktive tegninger. Teksten er sat i 2 spalter med bred margen, der benyttes til fyldige billedtekster og forklarende tegninger. Ordliste og liste over litteratur og websteder afslutter bogen, og en fyldig indholdsfortegnelse gør den nem at anvende.

Bedste bog om emnet siden samme forfatters Undulater, 2003/13. Kurt Kolars Undulater, 2007/37 er henvendt til en yngre målgruppe.

En grundig og engageret bog om at holde undulater med særligt fokus på valg af korrekt foder og på arvelighed og opdræt. Henvendt til voksne med nogen erfaring med undulater.


Dansk fuglehold

Årg. 37, nr. 1 (2011)

By

By

Lars Voss

Årg. 37, nr. 1 (2011)