Books / fiction for children / roman

Alting tæller


Description


12-årige Petra er en helt almindelig pige, der går i skole, spiller fodbold og hænger ud med sine venner, men på en måde er Petra også anderledes end sine venner; hun lider nemlig af tvangstanker.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 16. Feb. 2018

By

By

Signe Rugtved Andersen

d. 16. Feb. 2018

Petra er bange for mange ting. Hun har brug for at gøre ting på bestemte måder og helst i lige tal - ellers vil noget gå galt. Til lystlæsning for 11-14 årige, måske især, piger.

De fleste har ting, de er bange for, men for nogen kan det fuldstændig overtage og styre deres liv. Sådan er det for Petra i norske Ingrid Ovedie Voldens debutroman. Petra elsker lige tal, gentagelser og orden, mens hun er bange for primtal, vand og at træde på kloakdæksler. I en matematiktime bliver Petra så dårlig ved tanken om tallet Pi's uendelighed, at hun kaster op og bliver sendt til PPR-rådgiveren Steffen, der fortæller hende, at hun lider af tvangstanker. Steffen vil hjælpe Petra ved at udfordre hendes frygt, fx med en tur til svømmehallen. Her møder Petra 13-årige Thomas, der - selvom han er et primtal og i princippet helt forkert - viser sig at være helt rigtig for Petra.

Fin historie, der tager et vigtigt emne op, og viser hvordan negative tanker kan vendes til noget positivt. Bogen er velskrevet og sproget flydende. Flere af bogens parallelhistorier kan synes overflødige og virke lidt forstyrrende for læsningen.

Skildpadder hele vejen nedHvorfor kan jeg ikke bare lade være? tematiserer også tvangstanker og fobier og kan læses fra 13-14 år. I Hvorfor kan jeg ikke bare lade være? kan børn og unge med tvangstanker og deres voksne lære mere om lidelsen og hvordan den kan afhjælpesSkildpadder hele vejen ned tematiserer også tvangstanker og fobier og kan læses fra 13-14 år. I kan børn og unge med tvangstanker og deres voksne lære mere om lidelsen og hvordan den kan afhjælpes.