Books / fiction for children / rim

Alvilda vælter verden


Description


Alvildas far er tarvelig og vil ikke hjælpe med at finde verdens vigtigste lykkesten. Alvilda koger over i raseri og skriger "nej" så højt og længe, at hun næsten vælter verden. Billedbog på rim for 4-7-årige.

Periodica

The article is a part of

The articles in  are frequently about

Articles with same topics

In


Articles

All registered articles grouped by issue

...

...

...

...

...


Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 30. May 2025

By

By

Mette Rabæk Poulsen

d. 30. May 2025

Alvildas far er tarvelig og vil ikke hjælpe med at finde verdens vigtigste lykkesten. Alvilda koger over i raseri og skriger "nej" så højt og længe, at hun næsten vælter verden. Billedbog på rim for 4-7-årige.

Det er morgen, og Alvilda venter på far, der skal følge hende i skole. Hun venter og venter, og imens finder hun en sten med magiske kræfter. Når hun kaster den, lander den ved spændende skatte. Men Alvilda kaster for langt, og pludselig ligger den i naboens have. Den lykkesten skal findes, det er det vigtigste i verden! Men nu er far færdig og vil afsted, så han kan nå sit møde. Det synes han, er det vigtigste i verden! Alvilda vil ikke med, hun råber nej. Hun bliver så rasende som en storm, der får hunde til at lette og blæse huse ud af form. Så rasende, at politiet kommer og giver hendes far en bøde, fordi hun larmer. Alvilda tror aldrig, hun bliver glad igen, men i skolen er der heldigvis en voksen, der vil hjælpe. Drengen i træet er af samme forfatter og illustrator.

En fantastisk billedbog om svære følelser. Om ikke at føle sig hørt og forstået af de voksne og om de uundgåelige sammenstød, der opstår mellem børns verden og den voksne verdens krav. Illustrationerne fanger så fint de forskellige stemninger i historien og lægger et ekstra lag på den rimede tekst. Marianne Iben Hansen og Charlotte Pardi er et mesterligt makkerpar inden for billedbogsgenren.

Rygende rasende! handler også om raseri.