"Man fornemmer klart, at [James Murphy] har gjort sig umage, når man lytter til disse ti nye numre, der alle bærer LCD Soundsystems umiskendelige signatur, men som samtidig viser nye rynker i det modne hipster-fjæs. Tonen er generelt mørkere, og sangene har flere skyggesider ... Sangene er typisk bygget op omkring repetitive grooves og figurer, som Murphy lader simre, indtil de rammer ekstatiske kogepunkter, hvor lag på lag af analoge synthesizere, synkoperede rytmer og fræsende guitarer omslutter en vokal, der strækker sig til sit yderste ... Man hører fortsat tydelige ekkoer af Talking Heads, David Bowie og Suicide, men James Murphy bygger videre og højere. Det er musik til krop og fødder, hjerte og hoved: afsindigt medrivende, vildt vellydende i al sin analoge, håndspillede vælde og med en emotionel klangbund, der rammer som dybe nyrestød og stik i hjertet. Meget mere kan vist ikke forlange af et comeback".