Music / rock

American dream


Reviews (5)


Pitchfork

d. 1. Sep. 2017

By

By

Ryan Dombal

d. 1. Sep. 2017

"Best New Music" - "The rebirth of LCD Soundsystem is marked by an extraordinary album obsessed with endings: of friendships, of love, of heroes, of a certain type of geeky fandom, and of the American dream itself".


Jyllands-posten

d. 1. Sep. 2017

By

By

Peter Schollert

d. 1. Sep. 2017

"Lige når man ser "American Dream" trykt med store, sorte bogstaver på coveret, tænker man, at tilbagekomsten skyldes Amerikas tv-transmitterede dramaer - Donald Trump, slagsmålene i gaderne og oversvømmelserne af pæne forstadskvarterer. I virkeligheden er lp'en et meget personligt jeg-aftryk fra James Murphy: Han er ældre og har forandret sig, visse venner og omgivelser bliver fremmedelementer, og det ene øjeblik er drømmetilstanden mest lukrativ, men i det næste moment er virkelighedens voldsomheder at foretrække, netop fordi de er håndgribelige. Men god, personlig kunst består af flere lag, og det fascinerer, at totaloplevelsen - sangtitler, sætninger og skiftende stemninger - kan fortolkes som en tankevækkende tilstandsrapport om USA: Der er masser af intelligent partymusik til festen, hvor bekymringer kan svedes ud, men der er også kulsorte, nærmest koldkrigsagtige stemninger. Og som han synger et sted: »One step forward and six steps back«".


Politiken

d. 1. Sep. 2017

By

By

Simon Lund

d. 1. Sep. 2017

"LCD Soundsystem gør et overraskende dunkelt comeback. Punk-diskoen har fået feber, og der er ingen smart ironi tilbage i forsanger James Murphys ord fra en mørk tid ... Følelsen af isolation, paranoia og mangel på sammenhæng knitrer som blå sølvtråde gennem albummet og sænker selv de mere danseivrige sange ned i mørket ... LCD Soundsystem har stadig den eskalerende opbygning af sange, men de bøjer af, før euforien indtræffer, og efterlader os i et mindre kækt og mere eftertænksomt klangrum. Understreget med det tolvminutters slutnummer, 'Black Screen', og fem kosmiske minutters udgang. Dér runger Murphys sidste ord om at kigge på satellitbilleder af Jorden og erkendelsen af, hvor lille det enkelte menneske er i det store billede".


Berlingske tidende

d. 1. Sep. 2017

By

By

Michael Charles Gaunt

d. 1. Sep. 2017

"Man fornemmer klart, at [James Murphy] har gjort sig umage, når man lytter til disse ti nye numre, der alle bærer LCD Soundsystems umiskendelige signatur, men som samtidig viser nye rynker i det modne hipster-fjæs. Tonen er generelt mørkere, og sangene har flere skyggesider ... Sangene er typisk bygget op omkring repetitive grooves og figurer, som Murphy lader simre, indtil de rammer ekstatiske kogepunkter, hvor lag på lag af analoge synthesizere, synkoperede rytmer og fræsende guitarer omslutter en vokal, der strækker sig til sit yderste ... Man hører fortsat tydelige ekkoer af Talking Heads, David Bowie og Suicide, men James Murphy bygger videre og højere. Det er musik til krop og fødder, hjerte og hoved: afsindigt medrivende, vildt vellydende i al sin analoge, håndspillede vælde og med en emotionel klangbund, der rammer som dybe nyrestød og stik i hjertet. Meget mere kan vist ikke forlange af et comeback".


Information

d. 1. Sep. 2017

By

By

Emil Eggert Scherrebeck

d. 1. Sep. 2017

"Med sin død og sin insisteren på, at James Murphy bør forfølge ubehaget, har David Bowie i allerhøjeste grad sat sit præg på dette mesterlige værk. American Dream er nemlig ikke bare dedikeret til »david, mike, and the growing list of our dead«, den er også sølet ind i døden på en måde, som mange steder leder tankerne hen på David Bowies sidste plade, Blackstar, hvor James Murphy i øvrigt bidrog med perkussion på et par numre ... Med døden i sit følge tager James Murphy sin dansable postpop til nye højder, og med American Dream, der føles som en begivenhed med et før og et efter, ligesom, nå ja, døden, lader han os stirre ind i evigheden og giver os mulighed for at få bedre indsigt i det, der er så svært at forstå".