Amerika

Flot lyseblåt omslag med diset skyline, på bagsiden rosende citater, som dette af Peter Wivel, Information: "J.B. er en af de kendteste franske postmoderne guruer. Mange af hans værker erlodret ulæselige for alt andet end meget specielt interesserede. Med bogen Amerika refererer han et chok, der endnu står så kaotisk for ham, at han ikke har kunnet eller villet ordne ogsystematisere sine billeder. Resultatet er blevet en af 80'ernes vigtigste bøger i USA". Mit eget syn på disse brudstykke-agtige notater om indtryk af landskaber og strukturer, men sjældentmennesker, er at den franske filsof også her er næsten lodret ulæselig. Han behersker perfekt denne komplekse, fremmedordrige franske akademiske veltalenhed, der stabler paradokser og postulateroven på hinanden til et modsætningsfyldt Babelstårn, der forsvinder i sfæren. En typisk, men kort sætning lyder f.eks.: "New York er den sidste overdrivise af denne løjerlige vertikalitet, dennecentrifugale forskruethed, før denhorisontale nedrivning og den efterfølgende underjordiske implosion". Bogen begynder og slutter i amerikanske ørkener, og for mig var hele bogen en ørkenvandring.Men har man læsere til Baudrillards øvrige bøger At glemme Foucault, Implosion og forførelse, samt Forførelse, vil de sikkert også lade sig forføre af denne abstrakte USA-tur.

Read the full assessment

Baudrillard er jo en af postmodernismens guruer. Bogen er hans rapport fra USArejser her i 80'erne. Det er en formidabel bog. Baudrillard har et flot sproggreb, både når han - som i nogleafsnit - ræsonnerer over fænomenerne og - navnlig - når han gengiver punktvist oplevelser, indsigter. Hans sproglige præcision er så inciterende, at man kunne fristes til at citere kærnesteder, meni stedet: grundtanken, grundoplevelsen. USA er for Baudrillard - som for amerikanerne - den virkeliggjorte utopi, en verden af ting der er hvad de er. Baudrillard bruger ofte udtrykket simulakra(gøglebillede omtrent), men han forstår på amerikanerens præmisser at disse ting er ægte. USA er for ham det mest primitive samfund. Rammen - også den filosofiske - om dette er ørkenen (der ogsågriber ind i byerne); farten, hvormed man som bilist krydser disse ørkener, er en anden størrelse, en begrebsramme. Man kan gribe sig i at spørge, om Baudrillard nu accepterer den amerikanskekultur uden videre, men detgør han ikke, der er også af og til en - europæisk - moralsk holdning. Men der er overalt det redebonne møde med en kultur, der ikke får den europæiske til at blegne mentil at forsvinde ... Sådan! Baudrillard og hans fæller er jo ellers hundesvære at læse, det er Amerika ikke, men den giver meget fra sig, som postmodernistisk manifestation, som rejsebog, ikke tilbaglommen, måske, men til baghovedet, hvis man skulle til USA.

Read the full assessment

Bogen kom første gang på dansk i 1987. Dette er en revideret udgave. Oversætteren er den samme, og ifølge forlaget er det en forbedret oversættelse. Selv om verden har forandret sig meget i de mellemliggende år, er bogen stadig en klassiker inden for sit felt, men den filosofiske tilgang og det overvældende abstraktionsniveau begrænser læserskaren. Det er absolut en fordel at kende til Baudrillards begrebsverden, selv om det fyldige og aktuelle forord opsummerer og forklarer en hel del. Den franske filosof, samfundskritiker og sociologs kalejdoskopiske og meget personlige betragtninger over myten Amerika bygger på hans rejser i 1970erne og 1980erne. De udbredte ørkenområder, de endeløse motorveje og storbyerne giver stof til en række originale karakteristikker af landet, som forfatteren både fascineres af og er kritisk over for. Han kalder landet "den virkeliggjorte utopi", men ser også tegn på en begyndende krise. Han beskriver landet som en hyperrealitet, hvor oplevelsen af virkeligheden er domineret af tv, film, ugeblade og reklamer. Han ser desuden på, hvordan landet som myte og kulturelt forbillede påvirker resten af verden.

Read the full assessment