"Med 'Àmr', oldnorsk for "afskyelig", fortsættes de progressive tendenser fra forgængeren, den prætentiøse fanfavorit 'Arktis.', i den forstand, at hver sang danner en diametral modsætning til det foregående og derved manifesterer et billede af en kunstner, der ikke er bange for at blande nye elementer ind i musikken for at illustrere hans brede spændevidde. I denne ombæring er det keyboardfladerne, der på meget varieret vis flettes sammen med de syleskarpe, iskolde riffs og således bygger op til en mørk, mere tung pendant til forgængerens højt-til-loftet atmosfærer ... Sangskrivningen glider delvis i baggrunden for idéen om at skabe denne spændende nye neon-blackede lyd, og selvom det momentvis glider ned med nerven i behold, så er 'Àmr' lidt ligesom en pose Matador Mix. Nogen gange glider det bare lidt for nemt ned uden at gøre nogen reel forskel".