En bog om den spanske syges rasen i Danmark fortalt gennem læger, sygeplejersker, pårørende og ofre. For historisk interesserede lånere som vil læse om danmarkshistoriens største medicinske katastrofe, influenzaepidemien, som på verdensplan dræbte over 50 millioner mennesker.
Forfatter, historiker og speciallæge i samfundsmedicin Hans Trier skriver om den spanske syges altødelæggende kraft med inddragelse af almindelige danskeres opfattelser og erindringer som kilder. Over flere kapitler om soldaterne, døden og angsten, smittefaren, isolation m.m. gengives katastrofens omfang og betydning i Danmark. "Epidemien satte såvel sundhedsvæsenet som de fleste danske familier under et ekstremt pres, og de syge, deres pårørende, professionelle og frivillige hjælpere blev stillet over for udfordringer, trusler og dilemmaer af universel karakter." Bogen indeholder periodens billeder og andet arkivmateriale fra danske lokalhistoriske arkiver og museer.
Velskrevet og grundigt researchet menneskelig historie om influenzaepidemiens følger for 100 år siden. Bogen skiller sig ud ved at det ikke kun er statistiske fakta og historieberetning. Den lægger særligt vægt på udsagn fra forskellige mennesker som var dybt involverede og skrev personlige beretninger i årene 1918-1920.
Af andre værker om epidemiske sygdomme som har dannet basis for store samfundsændringer findes: Verdenshistoriens største epidemierDen blege rytter og Den blege rytterAf andre værker om epidemiske sygdomme som har dannet basis for store samfundsændringer findes: Verdenshistoriens største epidemier og .