Et litterært essay, der undersøger angst, som et grundvilkår for mennesket. Hovedvægten ligger på det angsten kan give fremfor hvad den tager. For nysgerrige læsere, som gerne vil læse om angst og angsten i litteraturen.
Essayet er inspireret af Søren Kierkegaard og hans refleksioner om angst. Kierkegaard forstår angst som et menneskeligt grundvilkår, hvor angsten konfronterer individet med sig selv, så man har mulighed for at udforske, hvem man er. Bogen dykker ned i August Strindberg, Inger Christensen og Karl Ove Knausgaards forfatterskaber for at undersøge forskellige perspektiver på og erkendelser om angst. Ved alle tre forfattere gælder det, at angsten fungerer som digterisk skabelse. De forvandler med andre ord angsten til en litterær form, og som læser får man derfor et indblik i en litterær fænomenologi om angst.
Essayet fremfører forskellige refleksioner om angst, og angstens udvikling gennem tiden. Det er et mere positivt billede af angst, som bliver fremført i dette essay. Der trækkes på adskillelige filosoffer, tænkere og forskere, så man får et stort indblik i angst og angsten i litteraturen. Der er tale om en række nedslag i angstens skandinaviske litteraturhistorie. Det er interessant læsning og rigtig godt formidlet.
Hvis man vil læse mere om angst i litteraturen, er der fx Angst i dansk litteratur.