Books / fiction for children / roman

Anja - tiggerbarn i Moskva


Description


12-årige Anja bliver en dag bortført fra sin landsby og solgt som tigger-slave i Moskva. Det lykkes hende til sidst at stikke af, men hvem vil hjælpe hende, og hvem kan hun stole på?

Reviews (4)


The libraries' assessment

d. 30. Jan. 2002

By

By

Thomas Sloth (skole)

d. 30. Jan. 2002

På baggrund af en grundig research får vi her en gribende roman om et gadebarn i Moskva. Det er en yderst vellykket og velskrevet bog som er egnet til lystlæsning eller opgaveskrivning fra 6. klasse. Tolvårige Anja bor med sin mormor i en lille russisk landsby. En dag bortføres hun til Moskva hvor hun sælges som tiggerslave. Kulde, sult, vold og fornedrelse bliver en del af hendes rå hverdag. Anja flygter - og over en toårig periode følger vi hendes mange oplevelser i kampen for at overleve: som markedssælger, i tiggeralliance med "morfar", på børnehjem og som bandemedlem - inden hun kan tage toget hjem til sin mormor.. Af og til er der lidt "Oliver Twist" over historien; men det gør bestemt ikke noget da det virker som modvægt til de mange barske detaljer. Person- og miljøbeskrivelserne er gode og troværdige. Forsiden, med foto af en harmonikaspillende tiggerpige, giver bogen et autentisk præg som underbygges af forfatterens efterskrift. Under kolofonoplysningerne er der en mini ord- og navneforklaring. Vi har en del skønlitteratur om gadebørn; men ikke fra denne del af verden. Forfatteren tager ofte sit udgangspunkt i udsatte børns vilkår og har tidligere udgivet bl.a: Barnesoldaten (98/40) og Sanne gadebarn (91/41).


The libraries' assessment

d. 30. Jan. 2002

By

By

Elin Søborg

d. 30. Jan. 2002

Mecka Lind har tidligere i velresearchet romanform beskæftiget sig med udsatte børn rundt om i verden i Sanne gadebarn,1991, Isabel - gadebarn i Rio, 1995 og Barnesoldaten, 1998. Her får vi så den chokerende historie om 12-årige Anja, der en dag bortføres fra sin landsby og sælges til magtfulde mennesker i Moskva som tiggerslave. Det lykkes hende at slippe fra dem og leve alene på gaden et stykke tid, inden hun bliver fanget og sendt på internat, hvorfra hun flygter. Til sidst får den desillusionerede pige dog hjælp til at vende hjem. ML giver uden at forholde sig til fortiden et rystende billede af forholdene i det nye Rusland, hvor korruption og udnyttelse lægger en hård ring om de mange fattige og udstødte, og samtidig et næsten kærligt billede af det smukke Moskva. Handlingen er sine steder endog meget spændende, og læseren holdes fast af den usentimentale og meget rammende beskrivelse af personer og miljø. Sproget er velformet, ret nøgternt og passende for den 12-årige fortæller, der tydeligvis modnes meget i forløbet, og de forholdsvis korte kapitler får den omfangsrige tekst til at glide lettere ned. Flot omslag med harmonikaspillende tiggerpige i metroen.


Folkeskolen

Årg. 119, nr. 16 (2002)

By

By

Thorkild Borup Jensen

Årg. 119, nr. 16 (2002)


Politiken

d. 16. Mar. 2002

By

By

Steffen Larsen

d. 16. Mar. 2002