Books / nonfiction / udstillingskataloger

Anna Ancher


Description


Udgivet i forbindelse med udstilling.

Kunstmaleren Anna Anchers (1859-1935) liv, kunstneriske udvikling og værker.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 3. Feb. 2011

By

By

Søren Brunbech

d. 3. Feb. 2011

Kunstmuseet Arken viser i første halvår af 2011 en udstilling der fokuserer på Anna Ancher som modernist. Udstillingens gæster og andre interesserede kan i det tilhørende katalog se en række af udstillingens billeder i fine farvegengivelser, og læse tre artikler om Anna Ancher der placerer hende i en international kontekst.

I en artikel skriver Elisabeth Fabritius, der er leder af museet Michael og Anna Anchers Hus i Skagen, om Anna Ancher og den franske avantgarde og giver eksempler på hvordan hun tidligt har været påvirket af samtidens franske kunst og hvordan hendes pasteller fra 1890'ene har klare modernistiske træk. Lektor Lilian Munk Rösing skriver om portrætterne af den blinde Ane som et urbillede i Anna Anchers værk, og Arkens museumsinspektør Andrea Rygg Karberg placerer Anna Ancher i en fænomenologisk kontekst. Blandt de ca. 60 afbildede værker er der en del olieskitser og pasteller der ikke er særlig kendt.

Litteraturen om Skagensmalerne og om Anna Ancher er som bekendt overvældende. Hvad der kan begrunde anskaffelsen af endnu en udgivelse er at både udstilling og katalog viderefører forsøget på at placere Anna Ancher i sammenhæng med samtidens franske avantgarde, sådan som man også så det i udstillingskatalogen Anna jeg Anna : en hyldest til Anna Ancher, 2009.

Et katalog med mange gode gengivelser af Anna Anchers værker og med lærde artikler, der påviser moderniteten hos Anna Ancher - bl.a. i den måde hun indfanger lyset på.