Books / fiction for children

Anna og mor


Description


Billedbog. Mor og Anna er alene hjemme. De køber ind, bager kage og vasker tøj. Pludselig opdager Anna, at Karl Kanin er havnet i vaskemaskinen, og nu er han ikke blå længere. Heldigvis ved mor, hvad de skal gøre.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 27. June 2013

By

By

Marion Tirsgaard

d. 27. June 2013

2 billedbøger i hverdagsserien om Anna og hendes tøjkanin, Karl Kanin. Om at være alene hjemme sammen med henholdsvis mor og far og hjælpe til med dagens gøremål. Til de yngste fra ca. 2-4 år.

Med disse 2 billedbøger runder serien om Anna i alt 25 titler. I Anna og mor holder Anna fri sammen med mor. De er ude at handle ind, de vasker tøj, og selvom Karl Kanin ender i vaskemaskinen og bliver rød, så ender det alt sammen godt med kagebageri og karbad. I Anna og far er temaet det samme, selv om far og Anna griber dagen lidt anderledes an end mor og Anna. De starter med alt det sjove for at slutte med at stryge og lave aftensmad til mor og lillebror. Illustrationerne er i den velkendte naive og enkle streg med de evigt smilende karakterer, som kendetegner forfatters tidligere bøger. Med de kraftige sider tåler bogen mange gennembladninger. Historierne er som altid uden de store konflikter eller trods, men de er gode som udgangspunkt for en snak med små børn om hverdagen.

Serien minder meget om Slegers' serier om Noa og Nanna. Der findes andre om samme tema fx i førnævnte serie, Nanna hjælper mor, 2007 og Hvor er du dygtig, Bulder!, 2011.

Nye bind i den søde og uproblematiske men også lidt stereotype serie om Anna. God til en snak om hverdagen og pligter i familien for de mindste fra ca. 2 år. Til både store og små biblioteker, der tidligere har købt serien. Er man allerede godt dækket ind med denne serie eller andre af samme type, kan disse godt undværes.



Information and editions