Books / fiction for children

Anna skal i bad


Description


Billedbog. Styk for styk falder bukser, trøje og undertøj, før Anna sidder i badekarret sammen med mor og badeænderne.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 18. Apr. 2006

By

By

Ulla Møller

d. 18. Apr. 2006

Jeg bliver i godt humør af disse tre billedbøger for de yngste. De fortæller jordnært og med humor om elementære ting i den 1-3-åriges hverdag. Badetid, sengetid og renlighedstræning. Det er tre værdige efterfølgere eller supplementer til kendte og elskede klassikere som Tottebøgerne om næsten samme emner for samme målgruppe. Bøgerne er tegnet og fortalt af den flamske grafiker Kathleen Amant, se www.amant.be. I alt udkommer seks titler om Anna på samme tid på dansk. Hun bliver også tv-stjerne i hjemlandet. Tegnestilen kender vi fra andre nyere billedbøger fra Holland og Belgien. Charmerende illustrationer med et enkelt grafisk udtryk. De er udført i gouache, fortrinsvis i primærfarver med en kraftig sort kontur, og de er lette for målgruppen at overskue. Bag på hver bog ses en aldersangivelse fra 24 til 30 måneder. Den mest ukomplicerede Anna skal i bad kan dog nydes allerede fra etårsalderen. Anna skal sove fortæller om alt det Anna finder på for at undgå at falde i søvn. Her kan de 2-3-årige nikke genkendende eller få nye gode ideer. Op på det store wc henvender sig, som bagsideteksten anfører, til børn fra 30 måneder og afspejler måske et lidt andet syn på toilettræning, end vi kender det i Danmark i dag. Til gengæld er der ikke sparet på detaljer omkring kropsfunktioner og toiletvaner i Annas familie, hvilket nok kan fremlokke et fnis.



Information and editions