En debutroman, som foregår i 1600-tallets Danmark. Den starter på en markedsdag i købstaden og beskriver detaljeret menneskene og hele den forventningsfyldte, opgejlede stemning. Her træfferAnne og Kristine hinanden, der er god kontakt mellem dem, og forholdet udvikler sig siden til betagelse og forelskelse. Begge ved, at omgivelserne vil reagere med had over for de forbudte følelser,så de søger at holde kærligheden skjult - det mislykkes, og katastrofen, hekseproces, tortur og brænding er uundgåelig. Bagsideteksten understreger kraftigt, at bogen også er en nutidsroman jegsynes imidlertid, at den først og fremmest er en historisk fortælling om et overtroisk og fordømmende samfund, der bruger hekse som syndebukke. Og den er som sådan en fin roman, med en klar ogindividualiserende persontegning af såvel Anne og Kristine som af bipersonerne, krydret med atmosfære og skarpt sansede lyde og lugte. En spændende og læseværdig kulturhistorisk fortælling, skrevetpå et varieret ogbilledrigt dansk.