Ansigtet i natten

Strømmen af nyudgivelser af Edgar Wallace fortsætter. Vi er blevet præsenteret for en lang række af hans dårligste bøger, men naturligvis må også de få bedre dukke op ind imellem. Den foreliggende bog, Ansigtet i natten, hører vel ikke til hans bedste, dertil er den for meget præget af stilen fra hans mest sjuskede knaldromaner. Men skønt dette præg er den læselig, det er lykkedes forfatteren at stramme formen, så vi, skønt vi ikke undgår diverse melodramatiske og billige skrækeffekter, dog kan læse den uden at falde helt i søvn. Desuden er en anden ting, som gør andre bøger i forfatterskabet næsten ulæselige, de åbenlyse fejl i kronologi og persongalleriet, helt undgået. Alligevel vil jeg ikke anbefale historien om begivenhederne omkring en sydafrikansk diamanthandlers søgen efter sin forsvundne datter til bibliotekerne. Den kan langt fra holde den standard, som må anses for rimelig for bibliotekets bestand af kriminal-litteratur. Men bogens fremkomst giver håb om, at vi snartmå se mere til Edgar Wallaces gode ting.

Read the full assessment