Books / nonfiction

Antikkens skulptur og dens efterliv


Description


Belysning af den græsk-romerske skulptur og dens efterliv i den italienske renæssance og i klassicismen. Med analyse af den antikke skulpturs indflydelse på moden fra empiren til det 21. århundrede.

Reviews (2)


The libraries' assessment

2007

By

By

Torben Wendelboe

2007

Bogen er skrevet direkte til undervisningen i faget oldtidskundskab i gymnasiet og vil have sin primære anvendelse her.

Forfatteren kendes i forvejen fra en lang række bøger om beslægtede emner. Bogen omhandler for størstedelens vedkommende den klassiske skulptur, som den udvikles først hos grækerne og siden i Romerriget. Det er altså en stil- og udviklingshistorie med analyser og fortolkninger af mange værker, men som noget karakteristisk er værket forsynet med dels citater fra samtidige forfattere, og Vitruvius fx, og dels med nogle faktabokse, som er meget nyttige, fx om hvordan den græske pæderasti i en periode præger skulpturen med dens mange afbildninger af den nøgne mandskrop, indtil samfundet ændrer sig med en stigende interesse for også den nøgne kvindefigur. På den måde forankres udviklingen i en (kultur)historisk kontekst. Bogens sidste del er punktnedslag i den videre kunsthistorie, hvor den antikke skulpturs efterliv i Renæssance, Klassicisme og helt op til nutidens modebillede trækkes op. Bogen er rigt illustreret, og nem at gå til. Opgaveforslag.

Bogen knytter sig til forfatterens parallelle Antikkens arkitektur og dens efterliv, 2007, der har samme opbygning og udstyr, og som også retter sig mod faget oldtidskundskab, og den vil kunne anvendes som denne.

Bogen vil have sit primære publikum i studerende fra gymnasieniveau, men de gode perspektiver i såvel oldtid som eftertid samt analysernes kommentarer vil også gøre den tiltrækkende for fx den engagerede kulturturist.


Sfinx

Årg. 30, nr. 4 (2007)

By

By

Jan Zahle

Årg. 30, nr. 4 (2007)