Books / nonfiction / vejledninger

Antikt til under en "tusse" : loppefund og kuriosa


Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 12. Nov. 2003

By

By

Lene Kristiansen

d. 12. Nov. 2003

Forfatteren er uddannet kunsthistoriker og en inkarneret antik- og loppefundsentusiast. Hun har tidligere skrevet bøgerne Antikfund01/41 og Hvad er det værd03/01, og denne nyeste bog går mere bag om "det antikke under en tusse", end den fortæller hvad man kan få & hvad man bør give, sådan som jeg først læste titlen. Så denne gang handler det om historierne bag fundene, både for nybegyndere i branchen og for samlere, der allerede har haft udbytte af loppemarkeds- og antikvitetshandelsbesøg. I små selvstændige afsnit fortæller Mariette Tiedemann om tepotternes historie, de første bamser, gamle kaffemøller, flaskebakker, postkort, saltkar, madam blå, skægkopper, kander, kobbertøj, dåser mv. Korte historier som suppleres med tip om, hvordan man kan skelne det gamle fra det nye, om der er noget, man specielt skal lægge mærke til mv. Hvert afsnit er illustreret med 2-3 fotos. Bagest i bogen en litteraturliste for dem, der får blod på tanden og gerne vil vide mere, samt en række web-adresser, hvor man via nettet kan handle sig til de eftertragtede ting. Der kan man så også få en fornemmelse for prisniveauer. En hyggelig og overskuelig bog der giver en lille introduktion til den nødvendige baggrundsviden.