Books / fiction for children

Anton skal i skole


Description


Billedbog. Anton skal starte i skole, og hans mor følger ham og Søster hen til skolen. Søster viser Anton rundt på skolen, og han møder sin nye klasselærer.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 10. Apr. 2015

By

By

Lone Rahbek Christensen

d. 10. Apr. 2015

3 nye papbøger i den populære serie om drengen Anton. Velegnet til højtlæsning for børn på 2-4 år.

Den belgiske forfatter Annemie Berebrouckx har hidtil skrevet 50 bøger om Anton, både papbøger og amindelige billedbøger, og nu udkommer 7 nye papbøger om Anton. Forfatteren har derudover skrevet enkelte andre billedbøger, som er oversat til dansk. I "Anton kan ikke sove" er Anton og hans far ved at bygge en hule i et træ, da Anton skal i seng. Anton kan slet ikke falde i søvn, fordi han er så spændt på hulen. I "Anton på stranden" er Anton med sin familie på stranden. Antons far trækker Anton og Søster en tur i gummibåden, men pludselig er der en måge, der forfølger dem. I "Anton skal i skole" skal Anton starte i skole, og hans mor følger ham og Søster hen til skolen. Søster viser Anton rundt på skolen, og han møder sin nye klasselærer.

Bøgerne fremstår helt som de øvrige papbøger om Anton: kraftigt coated pap, farverige enkle tegninger med sorte konturer og kort tydelig tekst. Alle 3 bøger er et rigtig dejligt gensyn med drengen Anton, som oplever ting, som målgruppen kan relatere til deres egen dagligdag. I "Anton skal i skole" virker det dog lidt specielt - efter danske forhold - at Antons forældre ikke følger ham ind på skolen på hans første skoledag.

Anton-bøgerne kan sammenlignes med Kirsten Sonne Harilds billedbogsserie om drengen Willi, som også omhandler hverdagssituationer.