"Det er som om Sorry ikke helt kan give slip på sig selv og deres kreativitet - at de ikke tør trække det helt ud, hvor musikken virkelig kan blive levende. Man kan mærke der er potentiale til det, men det vanvittige klimaks, som nogle af sangene bygger op i mod, udebliver gang på gang ... man sidder tilbage med en tom følelse af noget uforløst. En følelse, som generelt præger albummet".