Film / fiction / drama

Ao - den sidste neandertaler


Description


Neandertalmanden Ao levede for 30.000 år siden, med sin klan i det nordlige Sibirien. En gruppe homo sapiens myrder hans familie, mens han er på jagt. For ikke længere at være alene, begiver han sig på vej mod det sydlige Europa, for at finde sin forsvundne tvillingebror. Undervejs bliver han taget til fange af en klan af homo sapiens. Her møder han kvinden Aki.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 25. Sep. 2012

By

By

Lotte Lykke Simonsen

d. 25. Sep. 2012

Film der indeholder store landskaber, spænding, eventyr og ursprog til fans af eventyrfilm. Filmen er tilladt for alle over 15 år, og er til unge og voksne med hang til eventyrfilm i smukke landskaber.

Drama, eventyr, historie og fantasy spiller tæt sammen i denne franske film. Filmen fortæller om neandertalmanden AO, der levede for 30.000 år siden, med hans klan i det nordlige Sibirien. En dag, kommer en gruppe af homo sapiens forbi og myrder hans familie også hans lille nyfødte datter, mens han er på jagt. For ikke længere at være alene, begiver han sig på vej mod det sydlige Europa, for at finde sin forsvundne tvillingebror, som han blev skilt fra som barn. Undervejs bliver han taget til fange af en klan af homo sapiens. Her møder han kvinden Aki. Det lykkes dem at slippe væk fra fangenskabet, og en gensidig forelskelse giver nyt mod og kræfter til at leve videre. Filmen er bygget på en fransk roman, som jeg ikke umiddelbart kan se er oversat til dansk. Filmen er sine steder barsk, men den filmiske tone er rolig og billederne meget smukke - med de store vidder og smukke og betagende landskaber. Sproget er fransk og mange steder udelukkende ursprog og fagter.

Filmen er sin egen, men trækker stemningstråde til en blanding af Narnia for voksne og Zu warriors.

En film med smukke landskaber og et drama med menneskelige konsekvenser, som har det eventyrlige og historiske som sin ramme - for fans af eventyrfilm.