Books / fiction for children / dyrefortællinger

Arnold er rivravruskende rasende


Description


Arnold er en lille abe, som har sovet dårligt. Han er træt og maden bliver serveret forkert. Arnold taber derefter bananen og bliver rigtig vred, men hvad skal han gøre. Dyrene i junglen har hver deres forslag, men Arnold må finde sin egen måde at håndtere vreden.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 26. May 2020

By

By

Torben Bråe Olesen

d. 26. May 2020

Aben Arnold har en dårlig dag. Han bliver rigtig vred, men hvordan skal han håndtere det? De andre dyr fortæller, hvad de plejer at gøre, og der er også andre gode råd til at håndtere vrede og raseri. Billedbog for 4-6-årige.

Da Arnold vågner, har han sovet dårligt. Den lille abe er så træt. Hans mor serverer grøden helt forkert med frugt oven i. Anton er vred. Han taber sin banan, og så bliver han endnu mere rasende. Arnold kan ikke styre sin vrede, og ved ikke hvad han skal gøre. Brøl højt ligesom jeg gør, foreslår tigeren. De andre dyr fortæller Arnold, hvad de gør, når de bliver vrede. Tapiren rusker en stor palme og elefanten trutter og trompeterer, når den bliver vred. Krokodillen smækker højt med kæberne, når vreden rammer. Arnold møder det vrede dovendyr, og først ved Arnold ikke, hvad han skal gøre, men så prøver han at hjælpe dovendyret. Bogen foreslår læseren at bladre bogen igennem og se, hvorfor Arnold blev så vred.

Det er en flot billedside med en god og rørende historie, der fungerer fint i forhold til dialogisk læsning om emnet "vrede". Billederne er farverige med tydelige ansigtsudtryk på dyrene. Øjnene er fx meget sigende. Bogens sidste sider giver gode råd og ideer til håndtering af vrede i dialog med børn for den voksne formidler.

Min lille bog om følelser - vrede er en anden bog om emnet med en lille dreng, der har en dårlig morgen.