"Der er et melodisk overskud, en rytmisk virtuositet, en vokalharmonisk overflod (Prince synger med sig selv, og det er udsøgt), en detaljerigdom og et både morsomt og idiosynkratisk idékatalog, der gør Art Official Age ikke til et mesterværk, men til den mest charmerende Prince-plade i utrolig lang tid. Han præsterer over niveau, omend på et lavere et af slagsen end i de gode gamle dage. Men stadig i en klasse for sig".