Books / fiction for children / fantasy

Arthur - kongen i stenen


Description


I 1199 er Arthur 13 år og bor på familiens gods Caldicot nær den walisiske grænse. Han ønsker brændende at blive ridder, og en dag får han en magisk sten forærende.

Reviews (5)


The libraries' assessment

d. 9. Aug. 2001

By

By

Henrik H. Pedersen

d. 9. Aug. 2001

Den engelske forfatter Kevin Crossley-Holland er en anerkendt børnebogsforfatter i sit hjemland. Han er især velbevandret i gamle engelske og Walisiske sagn og myter, hvilket man bl.a. har bevis for i enkelte oversatte børnebøger. Kongen i stenen, som er en del af en kommende trilogi, fletter to fortællinger sammen gennem hundrede korte kapitler. Den ene fortælling foregår nær grænsen til Wales i 1299, på Richard Løvehjertes tid, og handler om jegfortælleren Arthur Caldicot på tretten år, der drømmer om at blive ridder, og som en dag får en magisk sten forærende. Den anden fortælling udspiller sig i den magiske sten og bygger på legenderne om Kong Arthur. Bogen er karakteriseret som en såkaldt "cross-over"-bog, dvs. at den udspiller sig i feltet mellem børne- og voksenlitteratur. Den kan læses af begge grupper, mener jeg, men er vel mest henvendt til 12-16-årige eller deromkring. Bogen er i øvrigt sat med en smuk og læseværdig typografi og illustreret med kongeniale træsnit. Det er sammenlagt en ganske fin poetisk fortælling der forender det jordnære med det eventyrlige og samtidig giver et troværdigt indblik i højmiddelalderens levevis.


The libraries' assessment

d. 9. Aug. 2001

By

By

Ingrid Jensen (skole)

d. 9. Aug. 2001

1. del af en trilogi, hvor middelalder, fantasy og gamle legender væves sammen i et farverigt og flertydigt mønster. Rammen om den 13-årige Arthurs spændende fortælling er godset Caldicot på grænsen til Wales. Et drengeliv, dikteret af tidens normer, spækket med en følsom årvågenhed over for natur og mennesker og en optagethed af eksistentielle spørgsmål. Miljø og personer træder levende frem for læseren, der kan støtte sig til den indledende personliste og omslagets kort. Der anes et sammenfald med historierne om Kong Arthur, og en dag får drengen foræret en magisk sten af husets ven, Merlin. Den åbner for ham en billedverden af legenderne - som en spejling, en parallelhistorie, og Arthurs ønske om at blive ridder og deltage i et korstog opfyldes til sidst. Det er på sin vis en udviklingsroman, hvor dialogen ofte bryder rammen og rører ved det almengyldige eller lader ane dybere sammenhænge. Mange, korte kapitler, et let flydende og nuanceret sprog, et rigt indhold, en fornøjelse at læse. Til oplæsning fra 5. klasse, selvlæsning fra 6. klasse og videre uden grænser.


litteratursiden.dk

d. 2. Jan. 2002

By

By

Beth Høst

d. 2. Jan. 2002

I 1199 er Arthur 13 år og bor på familiens gods Caldicot nær den walisiske grænse. Han ønsker brændende at blive ridder, og en dag får han en magisk sten forærende. Arthur, myten og middelalderen Hvor...


Folkeskolen

Årg. 118, nr. 35 (2001)

By

By

Tonny Hansen

Årg. 118, nr. 35 (2001)


Politiken

d. 8. Sep. 2001

By

By

Søren Vinterberg

d. 8. Sep. 2001