Et kærligt portræt af tidligere statsminister, Anker Jørgensen. Bogen kan læses af alle med interesse for personhistorie, Socialdemokratiet og nyere dansk politik.
Efter forordet fortælles i et enkelt kapitel om hovedpunkterne i Ankers liv. Han adopteres af sin faster, da hans forældre dør, og vokser op under trange kår i en arbejderfamilie i 1930'erne. Vi hører om hans møde med Ingrid, hans livs kærlighed. Hans interesse for politik beskrives, hvorefter der er en gennemgang af tiden som statsminister. Herefter fortæller en række personer, der har været tæt på Anker, om deres forhold til ham. Blandt andet fortæller hans fire børn historien om deres far som et privat menneske, der trods travlhed var en meget nærværende far. Ankers sekretær gennem mange år tegner et billede af Anker som et vellidt menneske, der blev hendes fortrolige. Fagforeningsmanden, Hardy Hansen, fortæller om Ankers reformarbejde, bl.a. efterlønsordningen, som også Mogens Lykketoft nævner i sit portræt af Anker. Poul Nyrup stiller skarpt på Ankers internationale engagement bl.a. i forhold til apartheid-styret i Sydafrika og afstandtagen fra Vietnamkrigen.
Et portræt, der via interviews med mennesker tæt på Anker, tegner et nuanceret billede af mennesket Anker Jørgensen, både som politiker og privatperson.
Der er allerede udgivet en del biografier om Anker Jørgensen, bl.a. Bogen her adskiller sig ved at være baseret på portrætter fortalt af s nærmeste.