As time goes by : en biografi om mennesket og skuespilleren Ingrid Bergman

Bergman har jo allerede sammen med Allan Burgess fortalt sin egen version af Mit liv, da.udg. 1981. Leamers version er en hård korrektion af selvportrættet. Bergman lagde ud som internationalskuespiller som UFA-stjerne i Hitlertyskland - og sluttede som Golda Meir, noget af en kolbøtte, men ingen af delene af politisk overbevisning, det var karrieremulighederne, der styrede hendes liv,politisk indsigt havde hun ikke, intellektuel var hun ikke. Leamers Bergman vælger ægtemænd og elskere (og der var mange), så det tjener karrieren, er husmor og mor, når det ser flatterende ud, menellers ikke o.s.v. Essensen: et portræt af egoisme, af en mådelig skuespiller med umådelig udstråling. Meget hos Leamer baseres på udsagn af Bergmans første mand, lægen Petter Lindström, som dethar været magtpåliggende at få fortalt sin version af ægteskabshistorien. Mange andre - også pikante - oplysninger f.eks. fra ægteskaberne med Roberto Rossellini og Lars Schmidt savner mankilde-belæg for. Men enstormfuld historie er det uanset synsvinkel, og også en bog som denne bygger jo med på myten Bergman, der jo stadig har et så solidt tag i publikum, at denne version nokskal blive efterspurgt - formentlig i et omfang som Bergmans egen.

Read the full assessment