Books / nonfiction / håndbøger

Aschehougs bog om stueplanter


Description


Med ideer til og beskrivelser af ca. 150 stueplanters voksested, lys og pleje. Om generel pasning, skadedyr og ompotning, samt om planter, der tåler skygge eller kulde, klatreplanter og planter i udestuen.

Reviews (2)


The libraries' assessment

2006

By

By

Jette Landberg

2006

Efter denne lange, varme sommer trænger mange sikkert til at få nye stueplanter. Aschehougs bog om emnet er en glimrende opslagsbog der omfatter ca. 150 kendte og mindre kendte stueplanter. Hver plante beskrives kort: Man får oplysninger om voksested, lys og pleje ledsaget af små symboler. De flotte farvefotos giver et fint indtryk af planterne, ofte ledsaget af et par nærbilleder af udsnit af specielle blade eller blomsterstande. Planterne er opført i alfabetisk orden efter det latinske navn; ikke specielt brugervenligt for den almindelige læser, men bagerst i bogen er der et register over populærnavne. Til slut er der et afsnit om generel pasning, skadedyr, ompotning osv. Blandet ind i det alfabetiske planteleksikon er der en række spots på et par sider med fx planter der tåler skygge eller kulde, klatreplanter osv. Det virker en anelse forvirrende at disse spots er sat ind i den alfabetiske del og ikke samlet bagefter. Bogen bygger på et engelsk forlæg, og den er god til at give idéer til nye planter. Af nyere bøger om stueplanter har vi bl.a. Planter i boligen fra Politiken (2005) der er lidt mere omfattende end denne, og 50 stueplanter du ikke kan slå ihjel (2004) der har et mindre udvalg af de mest robuste planter.


Berlingske tidende

d. 17. Sep. 2006

By

By

bis

d. 17. Sep. 2006