Martin Elmer skriver også under navnet Robert C. Berg, og siden romandebuten i 1959 har han udgivet en lang række romaner og noveller for unge og voksne, og han har skrevet rigtig mange essays og kronikker. I Askepots dagbog lægger han stemme til en 14-årig pige i godt et års tid. Hun hedder egenlig Pia, men bliver kaldt Askepot, fordi hun som en anden Askepot er den, der laver alt det huslige arbejde, mens hun drømmer og venter på prinsen på den hvide hest. I dagbogen skriver hun om stort og småt, om sin ikke helt almindelige familie, som består af en far, der arbejder på en boreplatform, en mor, som er folketingsmedlem, og derfor også er meget væk, tre brødre og farmor og farfar, som bor sammen med dem. Hun skriver om sine fritidsbeskæftigelser, veninderne og drengene, som hun har det lidt svært med, for selv om hun gerne vil komme sammen med en, bryder hun sig i virkeligheden ikke meget om dem. Og ikke mindst giver hun udtryk for sin (forfatterens?) mening om stort og småt, hendes dagbog er fyldt med friske bemærkninger og med bonmot'er som "Vi bruger et spejl for at se vort ansigt. Vi bruger teatret for at se vor sjæl". Jeg vil mene, at målgruppen først og fremmest er meget eftertænksomme unge, mest piger, for Askepot er en meget tænksom pige med en meget stor erfaring og livsvisdom. Jeg tror, det er de færreste 14-årige, der skriver og tænker som Askepot.