Books / fiction for children / robinsonader

Asp og bjørnen


Description


Billedbog. Asp er for lille til at komme med på jagt. Han falder i floden og hvirvles bort fra bopladsen. På en øde strand slutter han venskab med en bjørneunge. Sammen overlever de sommeren, og ved vintertid finder de tilbage til bopladsen.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 5. July 2011

By

By

Ulla Møller

d. 5. July 2011

En billedbog for 3-6-årige børn, der takket være de mange tegneserieforløb hurtigt selv vil kunne billedlæse historien.

I Pip - en dino med dun, 2005 har forfatteren ligeledes hentet inspiration i forhistorien. Asp og bjørnen er historien om drengen Asp, der levede for mange tusind år siden. Jægerne synes, at Asp er for lille til at komme med på jagt, derfor går han sine egne veje. Han falder i floden og hvirvles langt bort fra bopladsen og havner på en øde strand. Her møder han en bjørneunge, de to overlever sommeren på naturens gaver, de vokser og modnes, og ved vinterens komme kæmper de sig tilbage til bopladsen. Undervejs har de fundet både kød og ild, og de to venner redder bopladsen fra sultedøden i den kolde vinter. Robinsonaden bliver fortalt med en enkel tekst og mange tegneserielignende forløb vekslende med helsidesillustrationer. Illustrationerne er udført i lys akvarel i en traditionel tegnestil.

Blathwayts tegnestil og brug af tegneserielignende forløb minder om Raymond Briggs, der har tegnet og fortalt om UG - et geni fra stenalderen, 2002. Tidsmæssig hører Asps historie dog mere hjemme i forhistorisk tid, en periode Michel Gay beskriver i billedbogen Mammutjægeren, 2000, der har samme tema som Asp og bjørnen.

En flot, lidt traditionel billedbog med en god historie om menneskers afhængighed af naturen for tusinder af år siden.