Assunta

Hermann har åbenbart haft så megen fornøjelse af sin serie om Hr. Aymar fra Mauryskoven, at han har vendt bøtten og her starter på en slægtskrønike om Aymars familie. Året er 1282, på Sicilien rumler både Etna og et oprør mod kongen af Neapel og især mod hans blodtørstige lensmand, hr. Enguerrand. Her er både krig og kærlighed, brutalitet og ægte ridderlighed. Den nye hr. Aymar får sin Assunta, mens hr. Enguerrand mister både livet og sin elskede. Hermann er ikke den fødte portrættegner - adskillige af hans figurer er lidt kiksede, men ellers er det bare flot. Hans gengivelse af middelaldermiljøer og naturscenerier er en oplevelse, som gør historien lidt ligegyldig, selv om den da ikke er værst. Farvelægningen er følsom akvarel, som sammen med et flot papir bidrager til det smukke resultat. Måske kunne serien få en renæssance i 99, hvor middelalderen kommer i focus med arrangementer over hele landet. Historien er lidt svær at følge og personerne ret ens, så det er unge og voksne, som er målgruppen.

Read the full assessment

Det sidste billede i Hermann's 10-binds store ridderepos Tårnene i Maury-Skoven viser et nyfødt barn. Krøniken kan fortsætte, og det er netop hvad Hermann gør i dette nye album. Med den ekstra serietitel "Slægtskrønike" vil forfatteren i enkeltstående fortællinger berette om efterkommere af Ridder Aymar af Maury-skoven, ridderen, der aldrig nåede at blive herre på eget gods. Hermann er særdeles karrig med slægtsorientering og historisk udvikling, men et godt gæt er, at vi befinder os omkring hundrede år efter Aymars død, og for at skabe lidt ekstra forvirring hedder hovedpersonen også her Aymar. Vi befinder os på Sicilien, som er besat af franske riddere, men oprøret lurer lige om hjørnet samtidig med at vulkanen Etna truer med at gå i udbrud. Det er en noget løst fortalt historie med intriger, forræderi og kærlighed som de bærende elementer. Det er selve billedsiden, der giver den store oplevelse. På alle måder viser Hermann her sit store talent som tegneserieskaber lige fra det romantiske til det voldsomme. Skal noget fremhæves, må det være den fantastisk flotte farvelægning, som virkelig giver læseren fornemmelse af Siciliens sol og Etnas røgtåger. 1999 er udnævnt til middelalder år, fra 12 år og opefter kan man såmænd godt inddrage Hermann.

Read the full assessment