Books / fiction for children / lydret

At bo i en by - og andre lydrette historier


Description


Fem historier om unge, der er sammen i forskellige situationer. Bogen er tilrettelagt, så den støtter indlæring af lydrette ord på flere niveauer.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 23. Mar. 2010

By

By

Karsten Boll

d. 23. Mar. 2010

En noget anderledes tilrettelagt undervisningsbog for unge læsere med det læsehandicap, at de endnu ikke har knækket læsekoden. Bogen er tænkt anvendt direkte til undervisning af målgruppen. Fra 13 år.

Forfatteren, der har arbejdet med materialer til læsetræning siden 2004, har sat sig for at lave en undervisningsbog direkte henvendt til målgruppen af unge, der endnu ikke har knækket læsekoden. Derfor skal illustrationerne set i tæt sammenhæng med de lydrette ordsammensætninger, der danner handlingen i de 5 selvstændige historier, der udgør bogens indhold. Indledningsmæssigt forklares, at ordene gode, have, lide og give alle vil blive forkortet til de to første bogstaver plus en apostrof. Første historie består af lydrette ord med op til to bogstaver. Anden og tredje historie med lydrette ord op til tre bogstaver. Fjerde historie har lydrette ord op til fire bogstaver, mens sidste historie ikke har nogen øvre grænse. Litterært giver historierne ikke nogen mening, men i indlæringssammenhæng er der fint samspil mellem de primitive historier og de illustrationer, der udvider forståelsen for den ordblinde i træningssammenhæng.

Jeg har ikke tidligere set tilsvarende materiale for ordblinde unge. Forfatteren henviser selv til Søde ord - sangbogen, hvor man kan træne bogstavernes lyde.

Oplagt materiale til undervisning af ordblinde unge fra 13 år og opefter.