Pia bor på Langeland. Hun er 62 år, udviklingshæmmet og bor hjemme hos min mor på 84. Pia søger efter kærligheden og finder den måske, da hun møder Jens. Et drama hvor fiktion og dokumentar møder hinanden.
På Langeland bor Pia. Hun er udviklingshæmmet, arbejder på et beskyttet værksted og bor hjemme hos sin mor. Men en dag møder hun Jens på havnen. Og kærligheden kalder måske for første gang i Pias liv. "At elske Pia" er en hybrid mellem fiktion og fakta, mellem spillefilm og dokumentarfilm. Pia Skovgaard spiller sig selv sammen med de andre medvirkende og stilen ligner det man kender fra dokumentargenren. Men selve manuskriptet er fiktion.
"At elske Pia" er en modig og ambitiøs film. Den er heldigvis også både vellykket og rørende og bevæger sig aldrig over i at blive følelsesporno. I midten står Pia som en troværdig karakter, et ægte menneske, fyldt med kærlighed og mod på livet. Kombinationen af stilen vi kender fra mange dokumentarfilm og så fiktionen, sidder lige i skabet. Flere steder er det faktisk svært at skelne mellem, hvornår fiktionen afløser virkeligheden og omvendt, og det gør at filmen, rent analytisk, er et spændende bekendtskab. Rent teknisk er filmen veludført, fine billeder og gode stemninger.
I forhold til autenciteten kan "At elske Pia" minde lidt om Triers Idioterne og en filmskaber som Michael Moore er en mester til at blande fakta og fiktion.