Books / fiction for children / roman

At ha' hund


Description


Humoristisk fortælling fra det virkelige liv om familien, der egentlig ikke vil have hund, men får det alligevel. Vi hører om de første dage med hundehvalpen Balder og om hverdagen for hund og familie.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 4. Oct. 2013

By

By

Anders Christian Sivebæk

d. 4. Oct. 2013

En sjov bog om at have hund med mange tegneserieagtige illustrationer til børn og voksne.

Forfatteren er tegner, grafisk designer og blogger på www.hvadsigerhunden.dk (Blognavnet stammer fra hundekunsten, hvor hunden jo så svarer VOV!). En humoristisk bog om have hund, med mange morsomme tegninger fra hverdagen med en firbenet ven. Hundeejere vil nikke genkendende til mange situationer og de der overvejer at få hund kan enten blive bekræftet i det eller blive afskrækkede. Med 5 gode grunde til ikke at have hund, som til sidst i bogen modbevises eller besvares. Om dyrlægeregninger, hundeluftning og forstyrret nattesøvn. Godt opdelt i afsnit om de første dage med hunden, hverdagens tidspunkter på dagen, hanhunde og ture til familiens hytte i Sverige med 5 timers bilrejse. Morsomt rammende sprog og tegneserieagtige sjove illustrationer i en særegen streg.

I 2012 udkom Den lille stygge om hunde (2012/40) af Rasmus Julius. Også Murray Balls Fæhunden falder mig ind, sidste album udkom i 2000. I begge tilfælde er der dog tale om mere egentlige tegneserier med striber end denne, der er enkeltillustrationer uden talebobler. Herudover er der naturligvis hele rækken af brugbare bøger under 63.67 at henvise til.

En rigtig sjov hundebog i den humoristiske ende. Kan både bruges til at afskrække eller bekræfte dem, der overvejer at købe hund - og til at få hundeejere til at more sig kosteligt.