Een af teksterne i Louis Jensens bog handler om en forfatter, der forestiller sig sit forfatterskab som en række af betydningsbærende punkter som tilsammen bliver »en gennemtrængning af althvad der var, og af alt hvad de kunne forestilles og beskrives«. Bogens 57 prosatekster udgør selv en sådan række punkter, der spænder fra novelleag-tige forløb til korte tekster, hvis sproglige ogindholdsmæssige koncentration nærmer sig prosadigtet. Teksterne beskriver ofte pludselige indsigter og skred i bevidstheden, hvor det vante virkelighedsbegreb brydes op, og på den ene side afslørervrangforestillinger og selvbedrag, og på den anden side ukendte rum af åbninger og muligheder. Som hos Svend Åge Madsen er LJs prosa en leg med roller og identiteter, hvor nye udkast ogvirkelighedsmodeller opstår i og med selve skriveprocesser!, og hvor grænserne mellem fiktion og virkelighed er flydende. Teksterne lukker sig dog aldrig selvtilstrækkeligt omkring sig selv, menskriver sig med fantasi, humorog selvironi frem mod det sted, hvor verden og tingene kan bevæges. LJ har på det seneste skrevet en række meget roste og prisbelønnede børnebøger, og prosasamlingenher bekræfter at et spændende forfatterskab er under udvikling.