Francis Ponge, (1899-1988), er et eksempel på en forfatter hvis indflydelse og litterære kvaliteter ikke står i forhold til det faktiske kendskab til hans værker - i hvert fald på dansk. Hidtil har kun ganske få af hans digte været tilgængelige i oversættelse, men med denne komplette fordanskning af Ponges gennembrudsbog fra 1942 bliver der nu rettet op på det forsømte. Samlingens 32 prosadigte markerer den størst tænkelige kontrast til surrealismen som var forfatterens udgangspunkt. Med saglige, næsten leksikale, titler som "Regn", "Stearinlyset", "Brødet", "Snegle" er teksterne et radikalt forsøg på at fjerne fokus fra jeget for i stedet at vende sig mod tingene og den ydre verden. Digtenes sansede, fænomenologiske registreringer er som en slags "kataloger" over tingenes mangfoldighed af former, farver og bevægelser, der afviser såvel digterens fristelse til at tolke og kategorisere dem, ("For midt i forskelsløsheden kastes fornuften faretruende frem og tilbage og mister tyngde"), som hans trang til at besjæle dem og reducere dem til spejl for egne følelser. I kraft af denne materialisme er digtene enestående, men også hermetiske, labyrintiske "sprogting" som det kræver en stor indsats af læseren at komme ind i. Samlingen er forsynet med en fin introduktion til FP's forfatterskab, skrevet af de to oversættere, og et efterord af Per Aage Brandt.