Books / fiction for children / fantasy

Atalante. Bind 2 : Nautiliaa


Description


Tegneserie. Heltinden Atalante skal sammen med Jason og Argonauterne krydse det åbne hav, men støder på en mystisk ø. Mon de græske guder har været på spil?

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 9. July 2010

By

By

Michael Lindal Andersen

d. 9. July 2010

Albummet henvender sig hovedsageligt til unge og voksne tegneserielæsere med en forkærlighed for fantasy og mytologi.

Serien om Atalante tager sit udgangspunkt i myten om Jason og Argonauterne. Tegner og forfatter Crisse har valgt at lade sin historie handle om en af mytens bifigurer, nemlig heltinden Atalante, der var den eneste kvinde i Jasons følge. Nautiliaa er seriens andet bind, og heltene skal denne gang krydse det åbne hav, men støder på en mystisk ø beboet udelukkende af kvinder. Som det så ofte er tilfældet i græsk mytologi, har guderne været på spil. Serien er i den klassiske fransk-belgiske albumtradition, og historien fortælles uden de store stiløvelser ledsaget af en billedside, der kan beskrives som fermt håndværk. Der er med andre ord ikke tale om et album, der på nogen som helst måde er banebrydende, men det har nu alligevel en vis charme, og historien er underholdende nok.

Crisses måde at gribe mytologi an på kan godt minde om Peter Madsen og Henning Kures serie Valhalla, dog uden at Atalante når denne series høje kvalitetsniveau. Billedsiden minder mere om fx fantasy-serien Zanfyst fra Troy. Dette er andet bind i serien om Atalante.

Et ganske udmærket album, der sagtens burde kunne finde et publikum. Forsiden er flot og passer fint til indholdet.



Information and editions